Burholdt i Ø. Brønderslev sogn. Vendsysselske Præstefamilier side 49. Hallund sogn s. 88.
DEAT: RIN MH:IF998
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 356.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 77.
Vendsysselske Præstefamilier side 49. Hallund sogn s. 49 - 88.
BIRT: RIN MH:IF604
DEAT: RIN MH:IF605
Vendsyssel årbøger 1946 side 357. Se håndskrift hos broder Anders.
DEAT: RIN MH:IF1057
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 356. Fik Burholdt efter faderen og boede her 1631.
DEAT: RIN MH:IF1059
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 356. Var 1623 i Burholdt.
DEAT: RIN MH:IF3621
Morten eller Laust Pedersen - Kjærulf
Herredsfoged i Kær herred. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 77. Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368.
Kjærulfske studier side 149. Bodil ( Mørk ) var på mødrene side adelig. Mor Johanne Vognsdatter var datter af Vogn Pedersen ( Vognsen med den væbnede arm ), til Hæstrupgård, og Inger, Jesper Thordsen( Vognsen med 3 Blåmandshoveder ) datter af Hørbylund.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368. Bodil Mørk var stammoder til Kjærulfernes Hallandske linie, der under den adelige gren Kjerulf von Wolffsen, den danske adelige linie, Kristiansandlinien I og Aslundlinien. C. Klitgård
: Kjærulfske studier side 21 - 63 - 143 - 166 - 207 - 355. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 77.
BIRT: RIN MH:IF606
DEAT: RIN MH:IF607
Kjærulfske studier side 151. Blev 1631 " lokket " af Jens Andersen i Vadumtorp, måske den datter der blev gift med Jens Pedersen i Plomgård i Vadum. hun havde børnene Lars, Peder, Gjertrud.
DEAT: RIN MH:IF3673
Kjærulfske studier side 151. Blev 1631 " lokket " af Jens Andersen i Vadumtorp, måske den datter der blev gift med Jens Pedersen i Plomgård i Vadum. hun havde børnene Lars, Peder, Gjertrud.
DEAT: RIN MH:IF3673
Nicolai Christian Peder Rosendahl
Kro- og gårdmand, Hjortsballe Kro, Give.
Christian Larsen
Christian Larsen
Find en Grav
Fødsel:«tab»Feb 23 1881
Død:«tab»Maj 21 1933
Kirkegård:«tab»Glenwood Cemetery, Utah, USAhttp://www.vesterhjermitslev.dk/01_artikelarkiv/bl76_murer_christian_larsens_erindrin.htm
Christian Larsen
Tillid til match:
Fødsel:«tab»Feb 23 1881
Død:«tab»Maj 21 1933
Kirkegård:«tab» Glenwood Cemetery, Utah, USA
BIRT: RIN MH:IF622BIRT: CAUS Hjørring Hvetbo Saltum 1872 - 1882 O. 59 nr. 6.
CHR: RIN MH:IF623
DEAT: RIN MH:IF3671
Toldbetjent.
Musiker.
Mogens Esmarch om sin Farfar. Farfar og far havde fødselsdag samme dag den 4. januara og det var altid sjovt. Der var altid fest og stemningomkringdem begge. Især Farfar var en spadsmager, der altid lavede sjov og skæg. Han var musiker og spillede klaver i en årrække på restuaranter og barer, bl.a. Parnas i Kbh. Den årlige pinskeskovtur 1. pinsedag til Dyrehaven endte på Dyrehavsbakken, hvor Farfar - fordi det ikke va rtilladt med musik på denne helligdag - altid kastede sig over det første og bedste klaver og underholdte nogle timer til stor nydelse for familien og for øvrige gæster. Og så fik han jo et par øl for det. Han holdt meget af at spille kort og han og Farmor spillede i en årrække med mor o gfar en gang om ugen. De spillede Whist om småpenge og det gik altid livligt til. Af og til troede vi børn, at de voksne skændtes. Ofte sad farmor og farfar bare og spillede kort hjemme. Farfar brugt mange timer i sit værksted, hvor han også havde indrettet et mørkekammer, og mange timer sammen med sin båndoptager. Det var en stående vittighed, at Egon altid skulle skille noget ad for enten at se hvorfor det ikke virkede eller også for at se hvorfor det virkede. Farfar gav sig også tid til at lære børnene at spille. Jeg selv var ikke så interesseret, men min broder Bjarne gik til spil flere år.
Faddere: Arbejdsmand Anders Olsen og hustru, Nordbanegade 18, 3. ViamillaOlsen, Faderen,
FT 1925. Bopæl: Enghavevej, Buddinge. Arbejdede som musiker Vesterbrogade69.
Tale ved Inge Esmarch Poulsens bisættelse - Sønder Kapel, BispebjergKirkegård d. 24.6.05.
”Vær barmhjertige, som Jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal Iikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes”
Ordene fra Lukasevangeliet hører til de mest centrale indenfor denkristne tro. Den drejer sig om barmhjertighed og tilgivelse frem forfordømmelse og afvisning. Og det skal gælde for vores liv med hinanden,og når vores liv engang er slut.
Uanset hvordan vores liv former sig, skal vi vide én ting: I kraft af vordåbspagt kan vi være sikre på, at Gud tager imod os med kærlighed ogforståelse. Vi bliver ikke lagt fast på alt det, der gik mindre godt ivort liv, men omsluttes af kærlighed og forståelse, så vi kan få fred fordet, vi ikke kunne slippe i vores liv: vores egen utilstrækkelighed ogmanglende evne til at bryde ud af livets onde cirkler.
Gode, trøstende tanker.
Når man ser tilbage på Jeres mors liv, var det jo ikke noget nemt liv.Eller specielt vellykket og da slet ikke i forhold til Jer, hendes børn,Jimmy og Pia. Hun magtede Jer ikke, havde ikke overskud til at være morfor Jer i klassisk forstand - og holdt alligevel af Jer - på sin egenmåde. Hvor stolt og glad var hun for, at du, Jimmy havde fået lærepladsog kæreste - en bekræftelse af at hendes dårligdomme ikke fulgte med Jersom en forbandelse. Og også sit barnebarn nød hun i det omfang, hun havdeoverskud til det.
Inderst inde var hun jo et meget kærligt og omsorgsfuldt menneske. Detnød i godt af på Sundhold. Her var hun en af dem, der havde nogetoverskud, havde nogle ressourcer at give af - og det benyttede hun sigaf. Hendes kreativitet - i blomsterværkstedet, hvor der var plads tilhendes sans for smukke ting - hun var jo et meget fintfølende menneskemed en stor intelligens. Og hvor stolt var hun, når hendes ting altidsolgte godt på markedsdagene.
Eller hendes engagement i den sorte gryde - nej, hun skjulte sig ikke,men fik brugt sine talenter. Og på mig virker det næsten som om hunherigennem kunne kompensere lidt for, hun ikke magtede i forhold til Jer.Og ligeså smerteligt det var for Jer, at i skulle undvære Jeres mor påtæt hold på så tidligt et tidspunkt i Jeres liv, ligeså smerteligt vardet sikkert for hende at erkende og se i øjnene, at I var en opgave, hunnetop ikke kunne rumme, fordi alkoholen spillede for stor en rolle ihendes liv. Og til syvende og sidst jo også i Jeres: Jeres bekymring forhvordan hun havde det - I kunne jo straks høre på hende, hvordan det stodtil. Jeres ønsker om en pludselig åbning, så hun igen oplevedes som friskog nærværende.
Jeres længsler efter tryghed og nærhed, der aldrig rigtig blev indfriet.Kun i små glimt lykkedes det - juleaftnerne samme, fortroligheden medhende på de gode dage - de adskilte livsforløb til trods - der var noglesærlige bånd i mellem jer.”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes”
Hvorfor bliver et menneskes liv som det bliver? Hvorfor er nogles livfanget i nogle rutiner, der synes at kvæle det, frem for at fremme det ?Vanskelige spørgsmål uden nemme svar. Livet er ikke entydigt. Og hellerikke kristendommen har en opskrift på, hvordan lidelse og modgang kanundgås. Tværtimod, så er den overbevist om, at den er en del af livet.
Ligesom Jesus selv blev udsat for livets dybe meningsløshed, da han hangpå korset langfredag.
Men kristendommen slutter netop ikke der. Tror på, at det bliverpåskemorgen og at korsets tyngende kraft kan brydes.
Og derfor skal også vi have lov til at lægge fortidens åg fra os.
Tro på, at vi kan komme videre.
Selvom det engang imellem først er døden, der åbner en ny dør. Ligesomfor Jeres mor, der nu er del af Guds kærlighed og ikke længere behøver atføle sig utilstrækkelig og svag, men finde ly i kærlighedens styrke.
Og denne Guds kærlighed må nu også være en trøst for Jer, der i dag tagerafsked med hende. At I som tiden går, overlader hende til denne Guds fredog forliger Jer med det, der har været - når I kommer i tanker om, hvadvi lige har sunget:Betragter månens bue
den kun er halv at skue
og dog rund og hel.
Så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun.Gud ser altid hele mennesket og det, han ser, er derfor godt og i dennebevidsthed kan I godt overlade Jeres kære mor Inge Esmarch Poulsen i Gudskærlige varetægt.
Æret være hans minde!Amen
Sognepræst Ulrich Vogel